Viñas del Jaro


D.O. Ribera del Duero

Viñas del Jaros’ 65 hektar ligger i den vestlige del af en af Spaniens vigtigste vinregioner, Ribera del Duero, i udkanten af landsbyen Pesquera de Duero. Her har de siden 1997 dyrket fortrinsvis Tempranillo, men også en smule Merlot, Cabernet Sauvignon og den lokale, grønne drue, Albillo. Den smalle del af dalen, kun cirka 5 kilometer bred, huser flere af Spaniens mest berømte vinhuse, og Viñas del Jaro ligger lige i smørhullet med Hacienda Monasterio på den ene side og Vega Sicilia på den anden. De ældste stokke er cirka 50 år gamle og leverer druer til vinen Chafandín; et mesterstykke af en Ribera del Duero med den suveræne intensitet, der kendetegner regionens bedste vine. Topvinen Sed de Caña kommer fra stokkene på markens højeste del. 

Vingården ejes af Compañía de Viñedos Iberian. I deres portfolio finder man også Bodegas Cal Grau i Priorat og Viñedos Yaso i Toro. Den røde tråd, der forbinder alle disse vingårde, er én simpel mission: at lave vine med personlighed og sjæl, der afspejler den jord, de er dyrket på

Viñas del Jaros’ 65 hektar ligger i den vestlige del af en af Spaniens vigtigste vinregioner, Ribera del Duero, i udkanten af landsbyen Pesquera de Duero. Her har de siden 1997 dyrket fortrinsvis Tempranillo, men også en smule Merlot, Cabernet Sauvignon og den lokale, grønne drue, Albillo. Den smalle del af dalen, kun cirka 5 kilometer bred, huser flere af Spaniens mest berømte vinhuse, og Viñas del Jaro ligger lige i smørhullet med Hacienda Monasterio på den ene side og Vega Sicilia på den anden. De ældste stokke er cirka 50 år gamle og leverer druer til vinen Chafandín; et mesterstykke af en Ribera del Duero med den suveræne intensitet, der kendetegner regionens bedste vine. Topvinen Sed de Caña kommer fra stokkene på markens højeste del. 

Vingården ejes af Compañía de Viñedos Iberian. I deres portfolio finder man også Bodegas Cal Grau i Priorat og Viñedos Yaso i Toro. Den røde tråd, der forbinder alle disse vingårde, er én simpel mission: at lave vine med personlighed og sjæl, der afspejler den jord, de er dyrket på.