En grønnere, bedre Juul's

Vi gør Juul’s til en grønnere arbejdsplads.

I april 2023 fik vi udskiftet alle lyskilder på vores kontor og lager med LED-pærer og gjort lysstyringen intelligent. Det har reduceret strømforbruget på belysning med 75% og giver en årlig CO2-besparelse på cirka 12 tons.

I maj 2023 fik vi installeret spanske solceller på taget af vores lagerbygning, og strømmen fra det 53 kWp-store solcelleanlæg skal blandt andet bruges til at nedkøle vores vinrum, hvor tusindvis af vine ligger ved en konstant, lav temperatur.
Vareleveringer i Storkøbenhavn foregår overvejende med elbil.

Når vi indkøber vine og spiritus, prioriterer vi ansvarlige og miljøbevidste producenter. Vores udvalg af økologiske og biodynamiske varer bliver større hele tiden. Juul’s fører egenkontrol og sikrer, at der er gyldig dokumentation for, at leverandøren er omfattet af økologikontrol - udstedt af økologikontrolinstansen i leverandørlandet.

Udover økologiske produkter, vægter vi også vine og spiritusser, der er produceret under andre miljø- og bæredygtighedscertificeringer, såsom The Green Experience, HVE, FAIR’N GREEN, AmBiTo osv.

Vi arbejder hele tiden på at finde nye løsninger, der reducerer emballage og transportvægt. Blandt andet tilbyder vi nu flere produkter på 10-liters-dunke (fx Paranubes, Radius og Sepé). Det sparer både CO2 og ture til flaskecontaineren – og så gør det også noget godt ved prisen. Vil du vide mere om vores alternative emballageløsninger, så spørg din sælger.

 


Solceller på taget af Juul's Engros.

Juul's Engros' elektriske varevogn.