Tawny og Colheita Portvin
 
Gå til alle portvinstyper

Tawny er en lys portvinstype, som typisk er lagret på fad længere tid end en ruby. I den proces mister den noget af farveintensiteten og bliver mere brunlig (deraf navnet tawny). Tawny fås fra helt ung til meget gammel. De fleste tawny portvine er dog en blanding af forskellige aldre, og man kan ikke være sikker på, at tallet på etiketten betyder noget om minimum- eller gennemsnitsalder. Til gengæld sidder der en komité, IVPD, som vurderer og evt. godkender vinen hvis den smager som en vin med den alder, der er opgivet på etiketten. Lidt forvirrende, men sådan er reglerne!

I modsætning til vintage portvin, behøver en tawny ikke yderligere lagring. Den er drikkeklar lige fra frigivelsen, og vil ikke ændre sig ret meget i flasken.

Colheita Portvin

Colheita betyder ”høst” og betegner en portvin, der kommer fra ét enkelt år. Desuden er det et krav, at den er lagret mindst 7 år på fad. Dermed adskiller den sig fra vintage portvin, som typisk kun er lagret 2-3 år på fad. De fleste colheitas ligger dog betydeligt længere end 7 år – nogle helt op til 50 år eller mere. Man kan altså betragte colheita som en ”vintage” tawny.