Quinta de Roriz 2005 Vintage Port
Beskrivelse
Quinta de Roriz Vintage 2005 er en årgangsportvin fra én af de ældste estates i Douro. Quinta de Roriz laver kun portvin i de exceptionelt gode år, hvor druerne udviser potentiale til at kunne bære mange års lagring – for de laver nemlig udelukkende portvin af typen Vintage. Årgang 2005 var et ekstremt år markeret af voldsom tørke. I juni regnede det kun 6mm og der faldt ikke en dråbe i hele juli og august. Nøglen var at have gamle stokke, hvilket Roriz har, og så er Roriz hjulpet af den overvejende nordlige eksponering, som Quinta’ens marker har, der har lettet lidt af varmepresset. I september faldt der nedbør, hvorefter vejret klarede op, og høsten foregik under optimale betingelser. Et stort år for de få, der kunne klare de ekstreme betingelser.
Farve: Tæt, dyb rubin.
Duft: Intens duft af syltede mørke bær, friske brombær og brombærconfit, solbær, svesker, julekrydderier, anis og chokolade med meget lav spritfornemmelse.
Smagsnoter: Meget rig og fyldig portvin, der holder en flot balance; sød uden at blive klistret. Brombær, krydderier, lakrids, chokolade og mere bærconfit.
Serveringsforslag: Dekantér gerne 6-8 timer før servering, dette vil åbne den op og integrere alkoholfornemmelsen. Nyd den derefter let afkølet, fx til kraftige oste, skimmelostenødder, valnødder og tørrede figner og abrikoser, mørk chokolade eller som et luksusglas på egen hånd. Kan snildt ligge i kælderen en lang årrække endnu. (09/2022)
Specifikationer
599,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med