Nyborg Mist Gin ØKO
Smagsnoter
Beskrivelse
Nyborg Mist er en gin udover det sædvanlige. Den særegne smagsprofil er udviklet med en helt særlig stemning i mente, og når man smager ginnen er det umuligt ikke at genkalde sig en gåtur ved havet på en luftig dag. Den er destilleret med enebær, tang og salturt samt 7 andre botanicals, og er tappet ved søstærke 57% - den såkaldte ”navy strength”.
Farve: Klar.
Duft: Kraftig og berusende duft af enebær og tang som afløses af en frisk citrusbrise.
Smagsnoter: Også i smagen er ginnen potent og har en distinkt umamiagtig fornemmelse.
Serveringsforslag: Nyd den rent, i cocktails eller med tonic.
Specifikationer
Producent
Nyborg Destilleri har til huse i bygninger der gennem 125 år var værksted for Statsbanernes godstog. Ejerne Niels og Nicolai Rømer har begge erfaring i drikkevarebranchen fra bl.a. Ørbæk Bryggeri og Naturfrisk, og efter bygningerne havde ligget stille hen i 13 år, øjnede de muligheden for at lave de livløse haller om til et moderne destilleri. Efter 5 års renovering og indhentning af de nødvendige tilladelser stod destilleriet klart.
I dag laver Nyborg Destilleri både rom og whisky i verdensklasse, men også gin, akvavit/snaps og brændevin på fynsk frugt. Den farmaceutuddannede Stig Juhl-Rasmussen styrer kedlerne med ferm hånd, mens Kim Møller-Elshøj står for produktudvikling og håndterer de mange forskellige fade der slumrer i de gamle værkstedshaller.
389,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.