Infinitea The Duchess of Rooibos
Smagsnoter
Beskrivelse
Det tyske vinhus, St. Antony, har lanceret en serie af alkoholfri sparkling tea, som vi tror vil charmere de fleste! Det er muligvis det bedste alkoholfri alternativ – en såkaldt proxy – vi endnu har smagt. Serien hedder INFINITEA og indeholder indtil videre to varianter, begge lavet på dealkoholiseret chardonnay fra St. Antony, som er smagt til med te.
The Duchess of Rooibos blander St. Antonys chardonnay med rooibos, som jo teknisk set ikke er te, men bladene fra en sydafrikansk busk. Smagen er lidt nøddeagtig, mild og helt uden bitterhed. Den går enormt godt i spænd med vinen!
Farve: Dyb gylden.
Duft: Mild, frugtig duft, let græsset og meget indbydende med noter af citrus og stenfrugt.
Smagsnoter: Let sødmefuld med fine, små bobler og en mediumlang, frisk eftersmag.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet, enten for sig selv eller til mad.
Specifikationer
Producent
St. Antony har produceret vin siden slutningen af første verdenskrig, og blev officielt grundlagt i 1920 af "Guten Hoffnungshütte" i Rheinhessen . Den første årgang var 1918. Et år, hvor Europa var i ruiner. Siden 1990 har det lille håndværksvineri været medlem af Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, og har arbejdet med certificerede økologiske standarder siden 2006.
St. Antony ejer et smukt vinlandskab nær Rhinen, og har 60 hektar vinmarker - primært i Rote Hang i Nierstein. Ud over Riesling, Chardonnay og Pinot Blanc dyrker de også Pinot Noir og Blaufränkisch.
129,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med