Vieux Sajous 5 ans
Beskrivelse
Vieux Sajous er en lagret udgave af den populære haitianske rom, clairin, og nærmere bestemt clairinen fra Michel Sajous – en af landets absolut bedste destillatører. Hele 5 år har rommen ligget på fad i Haitis tropiske klima, og det er både romfade (fra Bielle, Mount Gay og Caroni) samt whiskyfade (single malt og bourbon). Den er tappet ved 57,5% alkohol i 2.860 eksemplarer.
Farve: Gylden.
Duft: Kraftig men raffineret duft af geranium, kiwi, honning og frisk sukkerrørssaft.
Smagsnoter: Urtet og krydret, tæt pakket med kanel, ingefær og smeltende rørsukker – men vidunderligt tør naturligvis!
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Specifikationer
Producent
Lyden af navnet ”Velier” får en helt særlig følelse frem hos romnørder. Gang på gang formår masterminded bag firmaet, Luca Gargano, at chokere og henrykke romverdenen med udgivelser der sætter nye standarder for kvalitet, gennemsigtighed og nørderi.
Veliers ry for exceptionel kvalitet cementeredes allerede i ’00’erne med en perlerække af kompromisløse demerara-rom. Disse flasker er i dag højdemålet af kultrom og skifter ejere for astronomiske summer på spiritusauktioner verden over. Senere er firmaet blevet kendt for tropisk lagret Caroni, en særegen rom fra et nu lukket destilleri på Trinidad, med noter af røg, tjære og bacon. En ”acquired taste”, men når først du har den…
Sammen med Foursquares Richard Seale er Luca standhaftig (og højlydt) modstander af tilsætningsstoffer eller fusk med aldersbetegnelser, og derfor sætter Veliers nyeste serie af rom, Habitation Velier, gennemsigtigheden i højsædet. På etiketten blotlægges stolt enhver detalje om produktionen, lige fra ”angel’s share” til ester-indhold.
999,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.