Mhoba Franky's Pineapple
Smagsnoter
Tilbudet udløber 01.12.2024
250,00 DKK
Beskrivelse
Mhoba Rum Franky’s Pineapple er en rom infuseret med ananas. Den bliver til ved en lettere omstændelig proces, men som giver et helt unikt resultat. Først udvælges to hvide, sukkerrørssaftbaserede rom, som infuseres med henholdsvis ristet ananas og frisk ananas. De to infuserede rom blandes så med en tredje rom, som er ”lagret” på glasballoner med stave af amerikansk eg. Til sidst tappes den ved 43% alkohol. Uanset hvad din holdning er til infuseret og spiced rom, skylder du dig selv at smage denne! Nogen mener, at den hverken smager af ananas eller rom, mens andre mener det er den ærligste og mest naturligt smagende ”flavoured” rom du kan finde!
Farve: Rav.
Duft: Stor og kraftig aroma af moden ananas, karamel og vanilje, men uden at virke kvalm eller overdøvende.
Smagsnoter: Noter af eg, barbecue og eksotisk frugt. Flot balance og ikke for sød!
Serveringsforslag: Kan nydes rent eller i cocktails.
Specifikationer
Producent
Når snakken falder på rom, er Sydafrika måske ikke det første land, du tænker på. Men i Onderberg-distriktet af Mpumalanga gemmer der sig en perle af et destilleri, Mhoba Rum, som de fleste romnørder burde kende til. Og det gør de nok også inden længe!
Robert Greaves’ familie har dyrket sukkerrør siden 1980’erne, men det var ikke før 2013 at de første klare dråber rom løb fra de hjemmelavede destillationsapparater. Idéen kom efter et besøg på Mauritius. Efter mange (i begyndelsen mislykkede) forsøg, fik Robert i 2015 licens til at lave rom i større skala, og siden har Mhoba taget spiritusverdenen med storm med sin suveræne Pure Single Rum.
Hele processen foregår på firmaets egen estate – alt fra dyrkningen, høsten og presningen af sukkerrøret til destillationen på hjemmebyggede stills og aftapningen på flasker med hjemmefremstillede etiketter. Selv pressen, der udvinder saften fra de helt unikke Nkomazi-sukkerrør, har Robert selv bygget! Der er i det hele taget mange tilfælde, hvor hans ingeniørbaggrund kommer ham til gode på destilleriet, men han er heller ikke bange for at søge rådgivning og feedback hos mere erfarne romfolk, og Foursquares Richard Seale skulle angiveligt have været en vigtig sparringspartner i Mhobas spæde begyndelse.
Sjældent har vi været SÅ begejstrede for et nyt destilleri! Mhoba Rum Distillery er ét, du bør holde øje med i fremtiden.
250,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med