Neipperg Lemberger Gutswein
Beskrivelse
Graf Neipperg Lemberger Trocken er en rødvin fra Württemburg lavet på 100% Lemberger, som man i Württemberg regner for en lokal druesort, om end den nok bedre kendes under navnet Blaufränkisch i Østrig. Familien Neipperg bryster sig af at have bragt druen til Tyskland fra Østrig for flere hundrede år siden. Druen blev således kun dyrket af Neipperg i de første mange, mange år. I dag nyder den stor – og stigende – popularitet i området. Den er gået fra en udbredelse i Tyskland på 400-500 hektar i 1980’erne over knap 1000ha i midt 1990’erne til i dag (2021) at udgøre 1940ha, hvoraf hele 1778ha er i Württemberg alene. Med disse tal i mente er det ikke mærkeligt, at de i Württemberg regner det for en ’nationaldrue’. Neipperg har en erfaring med druen som ingen andre, og deres bedste Lembergere er år efter år oppe blandt Tysklands bedste. Med denne Gutswein viser de et andet og meget behageligt ansigt af Lemberger. Den er altid let og ligetil med syngende, saftig frugt og et ”nordligt/køligt” anstrøg til os, der søger saftighed og friskhed i vores vine snarere end tyngde og ’varme’ nuancer. Den gærer og lagrer i store, brugte egefade, der ikke giver nævneværdig fadkarakter til vinen.
Farve: mellemdyb rubinrød.
Duft: Duft af både kirsebær og sorte frugter, urter og krydderier samt peber.
Smagsnoter: Saftig og læskende med mellem fylde og moderat tannin. Slutter løftet og man har straks lyst til næste mundfuld.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet til alle slags kødretter.
Specifikationer
Producent
Weingut Graf Neipperg råder over 30 hektar i Württemberg. Den suveræne kvalitet på deres vine er ubestridt, og Graf Neipperg er blandt andet dekoreret med 4 ”drueklaser” i den anerkendte tyske vinguide, Gault Millau, hvilket angiver en glimrende vinproducent, som er blandt Tysklands bedste. Kun én producent i området, Aldinger, rangerer højere med 5 klaser.
Derudover er Grevskabet Neipperg også familien bag så anerkendte Bordeaux-ejendomme som Ch. La Mondotte og Canon-La-Gaffeliere plus flere andre, så det er ikke bare i Württemberg, at de demonstrerer den ypperste vinkunst. Det er på højeste niveau i bl.a. St.-Emilion. I Württemberg laver de virkelig smukke vine i ganske burgundisk stil.
139,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.