En historisk whisky

Et 90-års jubilæum kalder på en ordentlig fejring, og det må man sige, at Nikka har forstået! Nikka Nine Decades er en af de hidtil vildeste flasker, vi har set fra Japans bedste whiskyproducent. Det er på alle måder en historisk aftapning.

Story by: Niklas, Juul's Engros
niklasm@juulsengros.dk

9 årtiers Nikka

Som navnet antyder, indeholder Nikka Nine Decades whisky fra ni årtier, og deriblandt nogle af de ældste fade fra Yoichi og Miyagikyo, der stadig lå og slumrede på lageret, da Nikkas master blendere satte sig for at kreere dette mesterstykke.

Yoichi-komponenten er destilleret så tidligt som 1945 (ja, destilleret i krigens sidste år!), mens der er Miyagikyo fra 1960’erne i blandingen. Og da vi ved, at Miyagikyo først begyndte at destillere i 1969, må det betyde, at der indgår whisky fra Miyagikyos første år og de allerførste destillationer! Det er også fra den meget korte periode, hvor der blev gulvmaltet på Miyagikyo (1969-1975).

"World Blend" fra 6 destillerier

Blendet er dog ikke begrænset til Yoichi og Miyagikyo. For at favne hele Nikkas historie, har man inkluderet whisky fra alle 6 destillerier, der har været ejet af Nikka. Der indgår dermed også coffey grain og coffey malt fra 1980’erne og 1990’erne destilleret på Nishinomiya, et destilleri der lukkede i 1998; skotsk whisky fra Ben Nevis helt tilbage fra 1960’erne (Nikka købte destilleriet i 1989); og barley grain og corn & rye whisky fra Moji og Satsumasukasa, Nikkas to mindre kendte grain-destillerier.

Ben Nevis er en vigtig del af Nikkas identitet. Som et af Skotlands fineste destillerier har whiskyen masser af bidrage med til Nikkas blends, men det er også stedet hvor Nikka sender ansatte hen for at lære whiskyhåndværket – præcis som Masataka Taketsuru rejste til Skotland for mere end 100 år siden. Det var også gennem Ben Nevis, at japansk whisky fra Nikka første gang fandt vej til Europa (2001).

Nine Decades er sammensat af over 50 forskellige komponenter. Den er en hyldest til blender-håndværket!

Forkortelser:

CG: Coffey grain
CM: Coffey malt
BG: Barley grain
CR: Corn & rye

Håndlavet flaske og kasse

Indpakningen i sig selv er også lidt af et kunstværk. Flasken er håndlavet og indgraveret med en særlig, japansk teknik, der kaldes ”Edo-Bori”. Den imponerende kasse bærer navne og underskrifter fra Nikkas tidligere og nuværende masterblenders, og den indeholder også en lille bog, hvor hver komponent introduceres, fakta om whiskyen og Nikka og med historier fra de folk, der har været med til at lave Nine Decades.

Nikka Nine Decades er tappet ved 48% alkohol uden kølefiltrering for at bevare kompleksiten og mundfølelsen.

Der er kommet 964 flasker til Europa.

Se hele Nikkas udvalg her